






Grævlingehaven 32, Ell Kohave, 4573 Højby
Lækkert fritidshus centralt i skønne Odsherred
Centralt i Odsherred finder du dette indbydende fritidshus, der står klar til nye ejere. Her får I 99 – 108 veludnyttede m² samt et nyere gæstehus i haven (ikke godkendt), perfekt til overnattende gæster eller familiens unge.
Huset fremstår særdeles velholdt og er løbende vedligeholdt gennem årene. Her er der taget hånd om både de store og små detaljer, og huset sælges kun, fordi sælger flytter til udlandet.
Den sortmalede gasbetonfacade giver huset et flot og karakterfuldt udtryk. Indenfor finder I tre gode værelser, hvoraf det ene har direkte udgang til haven. Husets hjerte er det lyse køkken-alrum med hvidt køkken og udgang til terrassen, hvor sommerdagene kan nydes fra morgen til aften. Derudover er her entré med god skabsløsning, bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt et pænt badeværelse med bruser.
Huset opvarmes med varmepumpe og brændeovn, som tilsammen skaber en behagelig varme året rundt. Idet det er et stenhus kan det også være køligere på de hede sommerdage.
Udelivet får gode betingelser med både overdækkede og åbne terrasser. Haven er anlagt med masser af blomster, drivhus og højbede og giver plads til både haveglæde, afslapning og leg. Her findes også redskabshus samt et hyggeligt værksted til hobby og projekter.
På græsplænen er der god plads til boldspil, leg og samvær med familie og venner.
Beliggenheden er central i Odsherred med kort afstand til både strand, skov, indkøbsmuligheder og Sommerland Sjælland. Her får I et fritidshus, hvor både hus og have er passet med omhu, og hvor de nye ejere kan flytte ind og begynde at nyde sommerhuslivet med det samme.



