






Engvangen 15, Høve, 4550 Asnæs
Charmerende 60’er-fritidshus med sjæl, stil og skøn have tæt på Høve Strand.
Dette flotte gasbetonfritidshus på ca. 63 m² er nænsomt moderniseret med respekt for husets oprindelige arkitektur og atmosfære. Her er der kræset for detaljerne, og de originale elementer er bevaret, så husets autentiske retrostil stadig opleves overalt.
Indretningen byder på et soveværelse, to mindre værelser, entré, fordelingsgang samt badeværelse med bruseniche og varmepumpe. Det lyse køkken blev udskiftet i 2021 og har direkte udgang til en nyere terrasse, som naturligt forlænger opholdsrummet i sommerhalvåret. Stuen fremstår hyggelig og indbydende med det originale stavparketgulv, som tilfører både varme og karakter.
Udenfor venter en særdeles hyggelig have med gammel beplantning, frodige buske og små lækroge, hvor solen kan nydes dagen igennem. Her er plads til både afslapning, haveliv og lange sommerdage i rolige omgivelser.
Beliggenheden nær Høve Strand fuldender oplevelsen. Fra huset er der blot en kort gåtur til den brede, børnevenlige sandstrand og den populære restaurant Lillero. Høve Skov ligger ligeledes tæt på og indbyder til skønne gå-, løbe- og cykelture i den smukke natur.
Her får du ikke blot et fritidshus, men et fristed, hvor natur, ro og ægte sommerhusstemning går op i en højere enhed.
Vi befinder os i det skønne Odsherred, som byder på lange hvide sandstrande i Sejerøbugten. Her er ikke så lang til den pulserende Lyngvej, hvor du finder mini-golf, pizzabar, bageri, café og bruger-bar samt Mini-Golf eller til Asnæs med shopping center.
Odsherred er en Geo-park med Højderygsti og tilbyder mange vandrerture. Her er livsstilbutikker, loppemarkeder, Vig Tuskemarked og Vig Festival, og til de små Sommerland Sjælland.
Og vi må ikke glemme de mange lokale gårdbutikker, hvor du kan købe friske grønsager af egen avl. I Odsherred er der nemlig "Tid til Livet".



